Om skolen

Dansk landbrugsjord rummer store potentialer for at afbøde klimaforandringerne og modvirke tabet af biodiversitet. I lyset af accelerationen af de økologiske kriser bør løsningerne iværksættes hurtigst muligt. Samtidig står dansk landbrug over for et generationsskifte. Der er behov for at vi hjælper en ny generation af jordbrugere med at træde ind i erhvervet og med at drive omstillingen af dansk landbrug.

Et stærkt lokalt fødevaresystem er en del af løsningen på den globale klimakrise. På samme tid skaber et lokalt fødevaresystem stærke lokalsamfund og styrker forbindelsen mellem land og by. Livet på landet tilbyder nye muligheder for unge, der drømmer om at bo og arbejde på alternative måder. Tættere på økologisk produktion og i forpligtende fællesskaber.

• Afsæt i praksis – Det er jordbrugspraktikere, der underviser på ugeseminarerne.
• Ansvarliggørelse – Valget af elevplads skal passe til den enkelte elevs læringsønsker, og eleverne skal derfor selv finde deres skolegård
• Demokratisk organisering – Elever og undervisere er sammen om fortsat at udvikle den Regenerative Jordbrugsskole.

Den Regenerative Jordbrugsskole er skabt som alternativ til det nuværende uddannelsessystem. Jordbrugsskolen tilbyder et alternativ til de elever, der vil lære om den regenerative bevægelse i friere rammer. Jordbrugsskolen er tæt knyttet til praktikere i foreningen Regenerativt Jordbrug, og gennem Jordbrugsskolen bliver eleverne involveret i netværket og introduceret til foreningens aktiviteter og muligheder. Undervisningen på den Regenerative Jordbrugsskole varetages af jordbrugere, der deler ud af deres viden og erfaringer direkte fra marken.

Grundforløbet består af syv ugeseminarer, der afholdes på Farendløse Mosteri nær Ringsted. Det meste af undervisningen foregår i Jordbrugsskolens undervisningslokale. Farendløse Jordbrug tilbyder eksempler og løsninger på ejerskab, organisering i fællesskab, producentfællesskab, bofællesskab, plantagesystemer, allédyrkning, dyrehold i rotationsafgræsning, ægproduktion i mobilt hønsehus, grøntsagsproduktion, forarbejdningslokaler (mosteri, køkken og chokoladeproduktion), snedkeri mm. Gården bruges aktivt i undervisningen for at koble praktiske eksempler direkte med teorien.

Den Regenerative Jordbrugsskole startede i 2022 med første hold på 10 elever. I både 2023 og 2024 har vi haft 16 elever på grundforløbet. Det har varieret fra år ti år, hvor mange der er fortsat på iværksætteriforløbet, som er en overbygning på grundforløbet. Derfor tilpasser vi overbygningen til antal elever og deres ønsker.

Den regenerative bevægelse arbejder for at skabe en levende jord og gode liv på landet. Potentialet i regenerativt jordbrug er at øge kulstoflagringen, sikre balance i næringskredsløbene, øge biodiversitet på de dyrkede arealer og udnytte samspillet med det økosystem, som landbruget indgår i. Hvor bæredygtighed handler om selvopretholdende systemer i balance, handler det regenerative perspektiv om genopbygning (regenerering) af de økosystemer, der påvirkes af det dyrkede landskab.

Klima- og biodiversitetskrisen er centrale problemstillinger, som det regenerative jordbrug kan bidrage til at løse. Fx er biologisk binding af atmosfærisk CO2 som kulstof i jorden et afgørende, omkostnings- og energieffektivt klimaredskab. En stabil kulstofbinding kan kun lade sig gøre ved et diverst og omfangsrigt mikroliv i jorden, minimal jordbearbejdning, et diverst plante-, busk- og trædække, levende planterødder i jorden året rundt, og ved at integrere dyr, især drøvtyggere i produktionen.

Det kræver et paradigmeskifte inden for landbruget, men tilbyder samtidig et lav-input produktionssystem, der er uafhængig af kunstgødning og sprøjtegifte, der lige nu prismæssigt udfordrer de traditionelle høj-input produktionsformer. De regenerative potentialer skal indfries gennem regenererende praksisser inden for markdrift og dyrehold, hvor træer integreres i produktionen. Eksempler på disse praksisser er grøntsagsproduktion i market garden, grøntsager og korn i større polykulturelle marksystemer, rotationsafgræsning med dyrehold som en del af sædskiftet samt skovlandbrug.

Udover det essentielle spørgsmål om hvordan der dyrkes efter regenerative principper, rummer den regenerative bevægelse også en social dimension, der fokuserer på dyrkning af sund og næringsrig mad til mennesker, et meningsfuldt arbejdsliv og stærke lokalsamfund.