Find din skolegård

Her finder du gode råd til, hvordan du finder den helt rigtige skolegård at være i praktik hos i forbindelse med grundforløbet på den Regenerative Jordbrugsskole.

Hvad skal du overveje når du leder efter en skolegård?

Hvis du vil starte på grundforløbet på den Regenerative Jordbrugsskole er første skridt at finde en gård, som du er motiveret for at være i mesterlære på gennem en hel sæson. Du bør derfor overveje hvilken produktion du gerne vil lære eller hvilke afsætningskanaler, du gerne vil prøve kræfter med. Er du mest interesseret i dyrehold eller grøntsager, salg på marked, til restauranter eller i gårdbutik?

Det er en fordel at besøge skolegården og møde jordbrugerne til en snak om praktikmulighederne på gården. Det vil være forskelligt blandt skolegårdene, hvilke rammer der tilbydes.

Vi har samlet en liste over de regenerative jordbrug som gerne tager elever på grundforløbet, som du kan finde inspiration i. Har du selv fundet en skolegård, er det også fint.

1. Find en skolegård

Når du har fundet den gård, du gerne vil i mesterlære hos, tager du kontakt til dem for at høre om mulighederne.

2. Lav en forhåndsaftale

Hvis skolegården har plads til dig i mesterlære, laver I en forhåndsaftale, som du skal bruge til din ansøgning til den Regenerative Jordbrugsskole.

3. Underskriv en samarbejdsaftale

Efter optagelse på Jordbrugsskolens grundforløb underskriver du og skolegården en samarbejdsaftale, hvori praktikforholdene fremgår.

Samarbejdsaftalen mellem dig og din skolegård

Vi hjælper gerne med sparring til rammerne for elevaftalen, men i sidste ende er det op til dig som elev og din kommende skolegård at finde den samarbejdsmodel, der passer din livssituation, ambitioner og skolegårdens ressourcer.

Fire eksempler på elevaftaler

  • Kost + logi
  • Kost + logi + lommepenge
  • Kost + logi + elevbidraget til skolen
  • Elevløn

Vi har udarbejdet en skabelon for samarbejdsaftalen mellem elev og skolegård, som I kan tage udgangspunkt i. Samarbejdsaftalen sender du til os før du påbegynder grundforløbet.

Praktikværten på din kommende skolegård kan læse mere om forventningerne til rollen som skolegård her.

Den Regenerative Jordbrugsskole
Farendløsevej 103
4100 Ringsted

Sandra Villumsen, mandage ml 15-18, tlf.: 22 88 55 51
Sarah Hellebek, onsdage ml 15-18, tlf.: 23 30 60 48

Den Regenerative Jordbrugsskole tilrettelægges af:

Sandra Villumsen, kandidat i bæredygtighedsvidenskab og regenerativ jordbruger på Farendløse Mosteri og

Sarah Hellebek, bachelor i jordbrugsøkonomi.

Menu
Tilmeld dig
Om jordbrugsskolen
Undervisning og pris
Find en skolegård

Er du interesseret i at være skolegård for en jordbrugselev? Så læs mere her

Information til skolegårde