Markvandring: Dyrk selv kraftfoderblandinger til dine dyr
Medlemsarrangement: Steen Nørhede inviterer foreningens medlemmer til markvandring med fokus på dyrkning af polykulturblandinger.
HVOR OG HVORNÅR:
Fredag den 9. august kl. 10.00 – 13.30 hos biodynamisk mælkeproducent Jelmer Bloten Østerlund I/S, Sortemosevej 7, 5892 Gudbjerg Sydfyn.
Østerlund er et selvforsynende biodynamisk landbrug med 108 Jersey-malkekøer, der drives af to familier, som bor på gården. Gården dyrker 170 ha sandblandet lerjord JB 3-4 med artsrige græsmarksblandinger til slet og afgræsning og kraftfoder (A-blanding) i form af en polykulturblanding og korn-ærteblanding til køerne. Desuden har gården 200 æglæggende høns af racen Lomann Brown i et hjemmelavet mobilt hønsehus.
Den biodynamiske mælk leveres til Naturmælk i Tinglev. Gården dyrker selv alt grovfoderet og er tæt på at blive 100 % selvforsynende med kraftfoder.
I 2023 dyrkede Jelmer 8,3 ha med polykultur (Nørhede-blandingen) bestående af vårhvede, havre, ærter, lupiner, fodervikke, boghvede og sæddodder. I år er arealet forøget til 25 ha polykultur.
- Vi skal se en meget lovende mark med polykulturblanding på 25 ha, som ikke er tildelt nogen form for husdyr- eller anden gødning.
- Vi skal se på planterødder og jordstruktur.
- Vi skal se et biodynamisk hønsehold i et hjemmebygget mobilt hønsehus.
- Vi skal netværke, inspirere hinanden til at afprøve polykultur og drøfte afsætningsmuligheder for polyblandinger til husdyrproducenter.
I år er vi godt 25 landmænd, som dyrker mellem 1 ha – 25 ha med polykultur, og de fleste marker er kommet rigtigt godt fra start.
Tilmelding
Vil du med, så skriv til Steen Nørhede senest d. 6. august.
Mobil: 2068 9797
Email: steen@noerhede.dk