Hvad skal du overveje når du leder efter en skolegård?

Hvis du vil starte på grundforløbet på den Regenerative Jordbrugsskole er første skridt at finde en gård, som du er motiveret for at være i mesterlære på gennem en hel sæson. Du bør derfor overveje hvilken produktion du gerne vil lære eller hvilke afsætningskanaler, du gerne vil prøve kræfter med. Er du mest interesseret i dyrehold eller grøntsager, salg på marked, til restauranter eller i gårdbutik?

Det er en fordel at besøge skolegården og møde jordbrugerne til en snak om praktikmulighederne på gården. Det vil være forskelligt blandt skolegårdene, hvilke rammer der tilbydes.

1. Find en skolegård

Når du har fundet den gård, du gerne vil i mesterlære hos, tager du kontakt til dem for at høre om mulighederne.

2. Lav en forhåndsaftale

Hvis skolegården har plads til dig i mesterlære, laver I en forhåndsaftale, som du skal bruge til din ansøgning til den Regenerative Jordbrugsskole.

3. Underskriv en samarbejdsaftale

Efter optagelse på Jordbrugsskolens grundforløb underskriver du og skolegården en samarbejdsaftale, hvori praktikforholdene fremgår.

Samarbejdsaftalen

Efter optagelse på Jordbrugsskolens grundforløb underskriver du og skolegården en samarbejdsaftale, hvori praktikforholdene fremgår. Vi hjælper gerne med sparring til rammerne for elevaftalen, men i sidste ende er det op til dig som elev og din kommende skolegård at finde den samarbejdsmodel, der passer din livssituation, ambitioner og skolegårdens ressourcer.

Fire eksempler på elevaftaler

  • Kost + logi

  • Kost + logi + lommepenge

  • Kost + logi + elevbidraget til skolen

  • Elevløn

Vi har samlet en liste over de regenerative jordbrug som gerne tager elever på grundforløbet. Har du selv fundet en skolegård, er det også fint.