Seminar 3.0 2020

SEMINARET ER DESVÆRRE UDSKUDT PGA. CORONA.

Tredje seminar i netværket løber af stablen den 19.-20. september 2020 på Grobund ved Ebeltoft.

Programmet omfatter en kulstofskole med fokus på kulstof i jorden og en styrket regenerativ praksis. Derudover vil der være fagligt fokus på regenerative tiltag i DK inden for gartneri, markdrift og husdyr. Der vil være plads til erfaringsudveksling og værksteder direkte fra marken. Og selvfølgelig tid med gode folk og god mad i inspirerende omgivelser! Se program nedenfor.

Netværket og foreningen Regenerativt Jordbrug har fokus på jordbrugspraktikere, der arbejder med mindre, alsidige produktioner med regenerativ sigte, blandt andet market gardening, holistisk afgræsning, integreret skovlandbrug mm.

PRAKTISK INFO:
Tid: Lørdag d. 19 sep. kl. 10 til søndag d. 20. sep. kl. 16. Det er muligt at ankomme allerede fredag eftermiddag/aften.

Sted: Grobund, Kaarsbergsvej 2, 8400 Ebeltoft.

Pris: 300 kr. inklusiv basis forplejning og overnatning. Det dækker udgifter til afholdelse af seminar, mad m.v. Seminaret arrangeres på frivillig basis.

Forplejning: Seminaret sørger for basisvarer og en madansvarlig. Alle deltagere tager friske råvarer med – tilmeldte deltagere får tilsendt et link til en råvareliste.

Overnatning: Medbring eget telt til Grobunds teltplads og nærliggende teltplads. Det er nok muligt for et begrænset antal at overnatte indendørs, hvis ens ryg eller lignende ikke tåler telte.

Transport: Vi opfordrer til samkørsel, derfor får du ved tilmelding tilsendt en kørselsoversigt (samme dokument som råvarelisten), hvor du kan finde eller søge rejsende seminar-folk.

Tilmelding og betaling: Tilmelding sker ved at skrive en mail med navn, samt en kort beskrivelse af dit virke som jordbruger eller kommende jordbruger, til regenerativtjordbrug [@] gmail.com. Du vil så få en mail tilbage med betalingsinfo og betalingsdeadline.

Vi glæder os til at se jer!
Seminargruppen, netværket og foreningen Regenerativt Jordbrug
Kent, Oliver, Katrine, Anne og Sandra